Svinklovene

Sidste week-end gik vi en dejlig tur i Svinklovene og på stranden ved Svinkløv. Der var overskyet, lunt og perfekt vandrevejr. Svinklovene er en rigtig fin lille tur igennem klitterne og plantagen bagved stranden. Der er flere fine udsigtspunkter ned mod stranden og vandet. Der er sjældent særligt mange mennesker heller ikke selvom parkeringspladsen ved Svinkløv badehotel var propfyldt med glade gæster, som skulle genopleve det fine Badehotel. Vi endte da også vores vandretur på ca. 11 km. med et visit på Svinkløv Badehotel. Alt var naturligvis optaget. Men vi tog chancen selvom det var ved at trække op til regn og bestilte 2x fiskefrikadeller, 2xøl fra Thisted Bryghus, 2 kopper kaffe og naturligvis et stykke af den berømte lagkage. Og det smagte ligeså godt, som det plejer. Det var en dejlig afslutning på en smuk tur - og vi nåede at spise inden regnen begyndte. Heldige os.

Vi kan varmt anbefale denne tur til Jer alle. Det tager kun 1,5 time at køre herfra Aarhus, så det er overskueligt. Afsted afsted.

IMG_0478.JPG
IMG_0480.JPG
IMG_0482.JPG
IMG_0481.JPG
IMG_0472.JPG
IMG_0484.JPG
IMG_0485.JPG
IMG_0452.JPG